Søndag var jeg ude og løbe. Efter min løbetur var jeg på skype med mine forældre. Jeg gik i bad og besluttede efter badet, at jeg ville klippe mit hår. Så det gjorde jeg. Dejligt at få det lidt kortere i nakken!
Så kørte jeg med Ane og pigerne til Manhattan, hvor vi skulle mødes med Anes venind, Christine, og hendes datter, Martine, til en koncert i Central Park. Det var en koncert med forskellige musikere - mest jazz musik. Det var rigtig hyggeligt. Der var mange mennesker, men en god stemning. Vi fik øl, sodavand og pizza. Pigerne legede meget med Martines kamera. De tog billeder af himlen, hinanden og fremmede mennesker...
Vi var først hjemme kl. 23 ca.
Mandag eftermiddag hentede vi Oliver i lufthavnen. Pigerne var så spændte på at se ham, at de slet ikke gad at lave noget hele dagen. "Det gør vi, når Oliver kommer" var deres begrundelse.
Han har, som sagt, været i Danmark i en hel måned. Det er første gang han har været væk fra familien så længe - og fløjet alene. Han virkede glad for at se mig, hvilket betød meget for mig. Han fortalte med det samme, at han havde købt gaver til alle - også mig! Super sødt!
Vi kørte til en mexicansk restaurant/fast food sted, som Oliver havde savnet rigtig meget, da han var i Danmark. Det er hans yndlings spisested. Maden var god og med friske grøntsager! Slet ikke som alle de andre fast food kæder.
Så kørte vi hjem, og vi fik vores gaver. Jeg fik dansk slik - lækkert! :-)
Om aftenen gik Oliver meget tidligt i seng, da han havde jetlag. Det er dejligt at han endelig er kommet hjem, synes jeg! Men skal lige vænne mig til ham, ligesom jeg skulle med pigerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar