Tirsdag, onsdag, torsdag og fredag blev tilbragt ved poolen og hjemme. I hvert fald i arbejdstiden.
Tirsdag aften kom Nadja på besøg til aftensmad og hygge :-)
Onsdag tog jeg i fitness og bagefter tog jeg direkte hen og mødtes med en masse au pairs på Starbucks i South Orange. Der var flest tyskere (selvfølgelig... de er overalt!), en fra Frankrig, en fra Finland og så mig. Lidt senere kom Mathilde - en dansk au pair! Hurra! Jeg synes, det er super fedt at få venner fra andre lande og snakke en masse engelsk. Men... Det er altså også rart at snakke med en, som kender til Danmark. Og så er Mathilde endda fra Kolding, så vi har meget tilfælles!
Tordags arbejdede jeg fra 9 til 12 og igen fra 15 til 18. I de 3 timer jeg havde fri løb jeg en tur, tog et bad og slappede af.
Fredag arbejdede jeg fra 14 til 23, så jeg havde god til om formiddagen. Jeg tog med Verena, en tysk au pair, til the Social Security Office i Union (en by tæt på). Så nu har jeg snart et social security card + number.
Efter det tog jeg på Starbucks for at mødes med Mathilde.
Fredag aften ville ungerne gerne i biografen, men da vi kom derhen var filmen udsolgt... Så vi tog hjem igen og så film på computeren. Eller børnene gjorde. Jeg lavede pandekager til dem! Den første pandekage blev fuldstændig mislykket - den gad ikke slippe panden... Jeg var lige ved at give op. Men så puttede jeg en hel masse smør på, og så fungerede det! De endte med at blive ret gode, og børnene var vilde med dem!
Her er nogle billeder fra tirsdag-fredag:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar