Så har jeg været i mit fitnesscenter - det hedder Life Time, og det har ALT! Spa, udendørs og indendørs pools, fitnesscenter med alle maksiner, holdtræning, basketballbaner, tennisbaner, gratis shampoo, håndklæder, creme osv.... ALT. Hele min host family går også i Life Time :-)
Tirsdag blev jeg ringet op af Bridget. Hun ville høre, hvornår jeg kom hen til Life Time for første gang, for så ville hun gerne vise mig rundt. Vi aftalte torsdag kl. 10.
Da jeg kom derhen blev jeg vist rundt, fik rabatkort til spaafdelingen og til sidst en samtale med en træner ved navn David. Han spurgte mig om alt muligt. Hvad spiser du i løbet af en dag? Hvordan vil du beskrive dit stressniveau på en skala fra 1 til 10? Har du nogen skader? Har du nogen sygdomme, som forhindrer dig i at træne? Hvad er dine mål med din træning? Til sidst aftalte vi et tidspunkt, hvor han skal være min personlige træner i en time - gratis!
Torsdag aften spurgte Esa, om jeg ville med til hot yoga (yoga i et meget varmt rum) henne i fitness. Jeg sagde selvfølgelig ja! Jeg har virkelig savnet at dyrke yoga!
Tjek det ud her: www.lifetimefitness.com
I dag, fredag, har jeg været henne i fitness og svømme en time. Så tog jeg hjem og passede pigerne fra 12 til 19. De ville gerne i poolen, men der kom en thunder storm, lige da vi var på vej derhen... Så vi kørte til town hall, hvor jeg langt om længe fik lavet mit adgangskort til poolen. Jeg har egentlig ikke brug for det, da alle livredderne kender Sophia og Amina og nu også mig :-)
I aften får vi gæster til dinner. Efter aftensmad kommer Letty og sover her. I nat kommer Anes danske veninde og hendes datter. De skal bo hos os i en hel uge.
På mandag kommer Oliver hjem fra Danmark. Så i næste uge bliver vi 1, 2, 3... 10 mennesker i huset! Pyha.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar