Sigrid i USA: 23. februar - 1. marts (afsked med Ellie)

Mandag den 23. - dagen efter jeg kom hjem fra ferie
Da jeg vågnede mandag var kl. kun 4:30... Jeg vågnede, fordi varmerørene lavede utrolig meget larm. Jeg stod op og gik på toilettet. Da jeg kom tilbage på mit værelse, kunne jeg høre en dryppe lyd. Det dryppede med vand fra mit loft!! Jeg gik ovenpå for at se, hvor det kom fra. Det kom fra radiatoren. Jeg ringede til min host mom og host dad, og de kom ned og kiggede på det og slukkede for radiatoren + andre radiatorer, der også var begyndte at lække vand. De fortalte mig, at de havde haft problemer med det, imens jeg havde været væk. Jeg gik i seng igen kl. 05. SKØNT at være tilbage...........
Det første jeg gjorde, da jeg stod op, var at snakke med mine forældre på Skype. Så kørte jeg hjem til Andrew. Jeg viste stolt, hvor meget farve jeg havde fået. Han var dog ikke særlig imponeret... Nok heller ikke det nemmeste at imponere en sort med at man har fået en smule sol...
Jeg passede børnene fra 14:30 - 19, og vi havde en rigtig god dag. Tror de havde savnet mig en smule. De sagde også, at de gerne ville bage en kage, når nu jeg var kommet hjem.
Om aftnen hvad jeg planer om at tage i fitness, men jeg var meget træt + Sophia spurgte om jeg ville se en film med hende, hvilket jeg havde svært ved at sige nej til.

Tirsdag tog jeg i fitness, hvor jeg mødte Evelina, en ny svensk pige ved navn Elise, Tova og Mathilde. Efter fitness tog jeg hjem til Evelina og spiste noget lækkert mad og drak te og snakkede. Om aftenen passede jeg børnene til sent og lavede aftensmad til dem.

Onsdag arbejdede jeg fra 12-17:30, da børnene kun havde halv skoldedag. Jeg endte dog med først at starte kl. 13:30, da jeg måtte en tur på urgent care afdelingen (igen), pga. min mave. Denne gang var det dog ikke en infektion, men min mave er åbenbart ret følsom efter det den var igennem omkring nytår. Lægen sagde, at jeg skulle spise mere frugt+grønt og drikke vand+sprite. Så jeg skulle skære end på brød, ost og kød. Amerikansk mad er åbenbart ikke lige sagen for mine tarme.
Om aftenen tog jeg ud og spise på Cheese Cake Factory med Evelina, Tova, Ida, Elise og Tilda (allesammen svenske...). Det var hyggeligt, men lidt udnerligt at sidde som eneste person, der ikke var fra Sverige. Jeg havde købt te, sæbe og creme til Tova som fødselsdagsgave. Hun fyldte 21 i mandags. :-)

Torsdag tog jeg i fitness og derefter brunch med Tova. Og igen skulle jeg hente børnene kl. 12.
Jeg bagte en "zebra" kage, som var meget populær.
Om aftenen faldt jeg i søvn med alt mit tøj på kl. 22... Var simpelthen så træt. At have avesmerterne + at passe børn er meget udmattende Jeg vågenede kl. 00, stod op og børstede tønder+tog nattøj på og faldt så i søvn igen med det samme.

Fredag jeg igen hente børnene kl. 12 (føler ikke jeg kan nå noget, når jeg skal hente dem så tidligt!). Om morgenen havde jeg snakket med min forældre på Skype, da jeg var havde brug for deres hjælp. Havde opdaget at noget af frontskærmen på min bil var knækket af. Jeg kunne ikke forstå, hvis jeg havde gjort det - var ikke kørt ind i noget. Jeg var bange for, at mine host forældre ville blive sure + om jeg skulle betale for det. Da Victor kom hjem,sagde jeg, at jeg skulle vise ham noget på bilen. Han sagde: Du mener det på forskærmen? Det så jeg for en uge siden! Jeg spurgte så: Du mener imens jeg var på ferie? Ja, det må have været Julian eller Ane, sagde han så.
Jeg blev så lettet! Og glad! Er utrolig taknemlig for at de giver mig en bil, jeg frit kan bruge, så ville blive meget ked af det, hvis jeg havde ødelagt noget på den!
Om aftenen tog jeg hjem til Andrew. Jeg fik tidligt fri, da Victor tog børnene med til NYC. Så jeg skulle bare ordne vasketøj og rydde op i legetøjet i kælderen. Jeg endte desværre med at køre ned til Andrew lige i myldretiden (mellem 18-19 her i USA). Pyha... Tror snart jeg kan klare alt i trafikken.

Lørdag stod jeg tidligt op, tog toget til NYC og så bussen sydpå til Cherry Hill (tæt på Philidelphia), hvor min australske veninde Ellie bor.
Hun har haft det rigtig svært hos sin host family, og nu har hun, efter 7,5 måneder, besluttet sig for at tage hjem. Hun kan ikke klare mere. Jeg forstår hende godt. Jeg har været der 2 gange før, og det er virkelig en forfærdelig familie. De får hende til at gøre rent i hele huset, hun arbejder meget mere end de 45 timer vi må arbejde om ugen + hun skal betale for sit eget toiletpapir og andre ting de burde betale for. Derudover skændes forældrene meget højlydt og voldsomt foran hende og børnene + forældrene bruger ikke tid med deres børn, selvom de har tid. De sender børnene væk, og så går børnene til Ellie, hvilket har resulteret i at de siger "jeg kan bedre lide dig end mor" til Ellie. Og de krammer Ellie mere end deres forældre. De burde smides ud af programmet!! Ingen au pair fortjener at bo der!!
Min stakkels Ellie... Kommer til at savne hende rigtig meget. Og jeg vil helt sikkert prøve på at komme til Australien i en nær fremtid!
Men jeg tog derned. Ana (Italien) var med mig i bussen. Og Ellie og Letty (Mexico) hentede os.
Vi tog på Panera bread og spiste frokost. Så tog vi hen og købte en stor cheesecake, som vi kunne dele.
Hjemme hos Ellie så vi en film, Thor, og så besluttede vi at tage på indkøb igen. Vi købte en god ost, kiks, chips, oliven, en flaske vin og noget pasta. Hjemme igen, satte vi os til rette foran tv'et med alle vores godter. Vi så Charlie's Angels. Efter det havde vi det sjovt med at danse rundt, snakke om alt mellem himmel og jord, give hinanden massage og tage billeder sammen. Vi faldt i søvn omkring midnat.

Næste morgen stod vi op og tog til en diner, hvor vi fik pandekager, scramble eggs og bacon. Der var rigtig mange mennesker. I Amerika tager folk åbenbart ud og spiser brunch efter de har været i kirke. No wonder de er overvægtige mange af dem.
Så tog vi hjem og ryddede op, pakkede vores ting. Vi lavede vores pasta til frokost. Og sad og snakkede indtil Letty's ven kom. Jeg skulle køre med Letty og hendes ven hjem, men nogle andre piger skulle også med. Først ventede vi på dem hjemme i huset, men så kom Ellie's host family tilbage, så vi tog på Starbucks og ventede resten af tiden. Vi havde bare ikke lyst til at være der, når de var der, og det var vores sidste tid med Ellie.
Vejret var rigtig dårligt. Sne, slud, regn, hagl... Så det tog lang tid at komme hjem. Men vi kom sikkert hjem, og jeg blev kørt lige til døren. Min busbillet havde jeg givet til Ana, da hun ikke havde en, og hun skulle alligevel til NYC for at komme hjem.

Det var hårdt at sige farvel til Ellie. Jeg græd. Både fordi jeg vil savne hende, og fordi hun bor så langt væk. Men også fordi det gør mig ked af det, at hun har haft så dårlig en oplevelse... Hun fortalte mig, at hun ønskede hun aldrig havde meldt sig som au pair. Hun er kun 18 år. Så synd for hende, at hun skulle igennem dette. Men hun har klaret det flot. Personligt havde jeg nok givet op efter 2-3 måneder, men hun har klaret 7,5 måneder!!
I love you Ellie. See you in Australia!

Billeder fra denne uge: