Så mødtes jeg med Sofie og fik sushi til frokost. Dejligt at se hende igen. Tror ikke jeg har set hende siden vi kom hjem fra Den Dominikanske Republik...
Om aftenen tog jeg hjem til Mathilde og drak te og snakkede.
Fredag tog jeg i fitness om morgenen. Det begyndte at sne omkring kl. 11 og stoppede først sent om aftenen... Kom nu FORÅR!
Om aftenen mødtes jeg med Anita, Tova og Mathilde og spiste middag.
Lørdag arbejded jeg fra 10-13 og så gjorde jeg mig klar til at tage til NYC for at mødes med min kusine Anne-Sif og hendes veninde. Vi mødtes ved Penn Station og gik så på the High Line. Derefter gik vi igennem the Meat Packing District, videre til West Village, hvor vi spiste frokost, og til sidst endte vi i Washington Square Park. Vi kunne også lige nå et smut i American Apperal (tøjbutik), hvor der var 90% på udslagsvarerne. Jeg gjorde nogle ret gode køb!
Jeg havde en rigtig hyggelig dag med de to, og de var rigtig søde til at spørge om, hvordan jeg havde det, og hvordan livet i USA er.. Kom til at savne Danmark og min familie rigtig meget. Og blev endnu mere tændt på at læse medicin, da de fortalte mig om studiet og livet i Århus.
Jeg måtte løbe til mit tog, men nåede det. Og pigerne tog så videre uptown for at se Aladdin the musical på Broadway.
Da jeg kom tilbage til Maplewood kørte jeg direkte hjem til Andrew, hvor jeg sov og tilbragte hele søndag.
Mandag tog jeg til kickboxning om morgenen. Om aftenen var der LCC møde (månedligt au pair møde med vores kontaktperson). Jeg fik et lift af Mathilde. Mødet var i Whole Foods, og der skete ikke noget særligt. Jeg snakkede bare med nogle af mine venner, skrev under på et papir, og så smuttede vi igen.
Tirsdag lavede jeg ikke rigtig noget. Jeg sov længe og var på Skype med Johanne i ret lang tid.
Onsdag var jeg igen til kickboxning og om aftenen var jeg på Starbucks med Sara og Yasmin.
Torsdag morgen lavede jeg brunch for Tova, Robyn og Evelina :-) Sidst på eftermiddagen kom Andrew og hjalp mig med at passe børnene. Så han blev hjemme med pigerne, imens jeg kørte Oliver til lacrosse. Andrew kørte af sted igen kl. 20:30, da han skulle være vært på et radioshow.
Fredag tog jeg i fitness og så skulle jeg allerede arbejde kl. 12, da vi havde en af familiens venners datter, Asaria, sovende hos os. Hendes forældre skulle til Texas til et bryllup, så hun skulle passes af os hele weekenden. Jeg tog hende med hen til pigernes skole, hvor vi var med til recess (legetid udenfor) og spiste forkost med dem. Maden var meget usund og der var meget larm i kantinen, men ellers var det hyggeligt nok og sjovt at se, hvor børnene er hver dag.
Fredag aften var det meningen, at jeg skulle sove hjemme ved Mathilde sammen med Tova.Og så skulle vi alle 3 tage toget og bussen sammen til Washington DC næste morgen. Men pigerne fik den idé, at vi skulle tage i byen i NYC fredag aften og blive derinde indtil vores bus kørte. Jeg sagde ja, da det er meget sjældent jeg går i byen i NYC - eller går ud i byen i det hele taget... Så jeg fik pludselig travlt med at tage bad, lægge make up og finde tøj.
Vi tog på Monarch Rooftop og derefter Marquee. Da klubben lukkede kl. 04, tog vi på McD og spiste morgenmad. Derefter tog vi hen til busstationen og børstede tænder og fjernede make up. De sidste par timer sad vi og snakkede på en slags café på busstationen.
SMS'er fra mor, haha!
Vejrudsigten for den 20/3
Fredag 20/3
Lørdag 21/3 - sneen smelter allerede
Tea party
The High Line
Udsigt fra The High Line
West Village
Ballon damen
Washington Square Park
Washington Square Park
Egern i parken
Jeg sprede 132,6 dollars...!
250 dage i USA!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar