Mandag den 15. december tog jeg i fitness og Skypede med mine forældre. Det er stort set en fast del af mit mandags program, at skype med mine forældre. :-)
Om aftenen mødtes jeg med Tova og Mathilde på Starbucks.
Tirsdag slappede jeg bare af med en bog og skrev på min blog. Og aftenen var jeg i fitness.
Onsdag var jeg i fitness med Tova og om aftenen pakkede jeg mine julegaver ind! Der er mange gaver at købe, når man bor hos sådan en stor familie.
Torsdag var jeg hjemme ved min østrigske veninde Sara og vi lavede brunch. Jeg havde aldrig været i hendes hus før. Det var indrettet med store mørke træmøbler. Meget gammeldags. Og det var et gammelt hus, hvor man kunne mærke, at gulvene var lidt skæve. Noget helt andet end mit hus! Da jeg gik fra Saras hus gjorde det ondt i min fod. Ved ikke hvorfor. Tænkte ikke videre over det.
Om aftenen mødtes jeg med Andrew. :-)
Fredag gjorde det stadig ondt i min fod - det var faktisk blevet værre. Så jeg blev hjemme fra fitness og slappede af. Dumme fod.
Lørdag var jeg ude og spise på TGIF med Evelina og så tog vi i biografen og så The Hobbit.
Søndag den 21. december var det pigernes fødselsdag. 8 år blev de. Jeg gav dem 2 sæt øreringe hver + en dvd til deling. De blev rigtig glade for det hele. Da vi havde spist brunch og de havde åbnet gaver gjorde vi klar til at tage til deres klaverkoncert på et plejehjem. Efter koncerten tog vi i biografen og så Annie. Derefter var vi ude og spise på italiensk restaurant.
Mandag var jeg i fitness og henne og låne en ny bog, som jeg havde reserveret på biblo.
Tirsdag (lille juleaften) arbejde jeg kun fra 6:30-10:30, hvor jeg bl.a. hentede min host moms søster i lufthavnen. Jeg mødtes med Andrew først og senere om aftenen mødtes jeg med Kristin - en dansk au pair, som havde kontaktet mig på facebook. Det var første gang jeg mødte hende, men det var rigtig hyggeligt. Jeg fik ingen risengrød eller pyntede juletræ... meget underlig lillejuleaften.
Onsdag (juleaftensdag!) mødtes jeg med Andrew igen igen. Om aftenen kom min veninde Anna (Italien) hjem til mig og sammen med min familie tog vi i kirke til julegudstjeneste. Det var rigtig fint med mange levende lys. Efter det tog vi hen til min host families venner i South Orange. Jeg havde fået at vide, at Usher (kendt sanger) måske ville være der, da han var kærester med en anden af min families venner, som var der. Hvem åbner døren? Det gør Usher...! Det var lidt sejt haha.
Torsdag den 25. december var det så endelig tid til at fejre jul sådan for alvor. Vi startede med en stor morgenmad/brunch kl. 10 ca. Der var scramble eggs, bacon, røget laks, rejer, brød, juice, kaffe og en kage som skulle forstille en dansk kringle - min host mom havde fået den af en kollega.
Efter vi havde spist pakkede vi gaver op. Børnene gik hen og tog en gave til en person skiftevis. Det tog 2 timer at åbne alle gaver. Efter det skulle der slappes af og gøres klar til middagen om aftenen. Jeg tog i fitness og hjalp til med maden, da jeg kom hjem igen. Vi fik 12-14 gæster på besøg til middag. Rigtig hyggeligt - god mad og stemning. Senere kom Esa's venner og vi drak nogle øl.
Fredag tog jeg i fitness og fra kl. 16 til 00 skulle jeg arbejde. Jeg havde lovet pigerne, at de måtte sove i mit værelse, så det gjorde vi. Vi så en film og snakkede og spise peberkagehuse/slik. Næste dag sov vi længe. Resten af familien havde været til Victors årlige julekoncert i NYC.
Lørdag slappede jeg først af og så blev jeg hentet af Kristin og nogle andre piger. Vi kørte hjem til Kristin og slappede af. Om aftenen tog Kristin og jeg til NYC og gik ud på en klub, der hedder Marquee.
Søndag slappede jeg af og så arbejde jeg fra kl. 16-23.
Mandag arbejde jeg fra 10-18 og om aftenen kørte jeg så ned til Andrew. Jeg havde haft kvalme hele dagen, men det forsvandt heldigvis omkring kl. 18. Fik dog ondt i maven imens jeg var på besøg hos Andrew. Meget ubehagelige smerter...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar