Jeg havde en alletiders thanksgiving. God mad, masser af søde mennesker og fest efter middagen!
Hele dagen var der en god stemning. Der blev lavet mad og dækket bord, taget bad og klædt om til fint tøj. Det føltes lidt som juleaftensdag! Der var bare ikke noget juletræ.
Jeg hjalp med maden og bordet.
Der kom ca. 12 gæster. Både familie og venner af the Jones family. Efter vi havde spist lidt, gik vi en runde om bordet, hvor alle sagde, hvad de var taknemmelige for. Jeg sagde, at jeg var taknemmelig for The Jones family - for de gjorde det meget nemmere for mig at være så langt væk hjemmefra.
Efter middagen var der kaffe og masser af kage. Og senere gik vi unge ned i kælderen og drak nogle øl. Rigtig hyggelig aften! En god første thanksgiving. Gad vide om jeg kommer til at holde det igen...
Allerede fredag havde vi gæster igen, og der blev lavet masser af mad. Og vi fik gløgg og æbleskiver senere på aftenen!! Hjemmelavet gløgg endda! Pigerne lavede en danseopvisning, som var vældig underholdende. Fredag eftermiddag havde jeg været i fitness, hvor der var rigtig mange mennesker. De ville alle prøve at tabe alt det usunde mad, som de havde spist til thanksgiving. Fredag var det også Black Friday = vilde tilbud i butikkerne. Men jeg holdte mig fra shopping den dag - har hørt forfærdelige historier og folk der bliver trampet ihjel.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar