tirsdag den 30. december 2014

December i billeder

Daglig læsning med børnene

Hundene slapper af

Julemanden i Livingston shoppingcenter

Oste fondue

Ting til at dyppe i chokolade fondue

Milo tager en lur

Andrew og jeg på Burger King

Min dumme fod...

Pigernes fødselsdag

Pigerne åbner fødselsdagsgaver

Amina spiller klaver

Sophia spiller klaver

Juleaften hos familiens venner

Deres laver gingerbread houses

Den 25/12: Klar til jul!

Amina render rundt og gør klar til morgenmad

Så mange gaver!

Børnene venter utålmodigt ved jule-morgen-bordet

Victor og Luna (den yngste hund)

Julegaverne er pakket op. Esa har sine gaver på!

Hundene sover - de har spist deres julegaver

Øl med drengene efter julemiddagen

Marquee, NYC


Hygger med Luna

15. - 29. december

Mandag den 15. december tog jeg i fitness og Skypede med mine forældre. Det er stort set en fast del af mit mandags program, at skype med mine forældre. :-)
Om aftenen mødtes jeg med Tova og Mathilde på Starbucks.

Tirsdag slappede jeg bare af med en bog og skrev på min blog. Og aftenen var jeg i fitness.
Onsdag var jeg i fitness med Tova og om aftenen pakkede jeg mine julegaver ind! Der er mange gaver at købe, når man bor hos sådan en stor familie.

Torsdag var jeg hjemme ved min østrigske veninde Sara og vi lavede brunch. Jeg havde aldrig været i hendes hus før. Det var indrettet med store mørke træmøbler. Meget gammeldags. Og det var et gammelt hus, hvor man kunne mærke, at gulvene var lidt skæve. Noget helt andet end mit hus! Da jeg gik fra Saras hus gjorde det ondt i min fod. Ved ikke hvorfor. Tænkte ikke videre over det.
Om aftenen mødtes jeg med Andrew. :-)

Fredag gjorde det stadig ondt i min fod - det var faktisk blevet værre. Så jeg blev hjemme fra fitness og slappede af. Dumme fod.

Lørdag var jeg ude og spise på TGIF med Evelina og så tog vi i biografen og så The Hobbit.

Søndag den 21. december var det pigernes fødselsdag. 8 år blev de. Jeg gav dem 2 sæt øreringe hver + en dvd til deling. De blev rigtig glade for det hele. Da vi havde spist brunch og de havde åbnet gaver gjorde vi klar til at tage til deres klaverkoncert på et plejehjem. Efter koncerten tog vi i biografen og så Annie. Derefter var vi ude og spise på italiensk restaurant.

Mandag var jeg i fitness og henne og låne en ny bog, som jeg havde reserveret på biblo.

Tirsdag (lille juleaften) arbejde jeg kun fra 6:30-10:30, hvor jeg bl.a. hentede min host moms søster i lufthavnen. Jeg mødtes med Andrew først og senere om aftenen mødtes jeg med Kristin - en dansk au pair, som havde kontaktet mig på facebook. Det var første gang jeg mødte hende, men det var rigtig hyggeligt. Jeg fik ingen risengrød eller pyntede juletræ... meget underlig lillejuleaften.

Onsdag (juleaftensdag!) mødtes jeg med Andrew igen igen. Om aftenen kom min veninde Anna (Italien) hjem til mig og sammen med min familie tog vi i kirke til julegudstjeneste. Det var rigtig fint med mange levende lys. Efter det tog vi hen til min host families venner i South Orange. Jeg havde fået at vide, at Usher (kendt sanger) måske ville være der, da han var kærester med en anden af min families venner, som var der. Hvem åbner døren? Det gør Usher...! Det var lidt sejt haha.

Torsdag den 25. december var det så endelig tid til at fejre jul sådan for alvor. Vi startede med en stor morgenmad/brunch kl. 10 ca. Der var scramble eggs, bacon, røget laks, rejer, brød, juice, kaffe og en kage som skulle forstille en dansk kringle - min host mom havde fået den af en kollega.
Efter vi havde spist pakkede vi gaver op. Børnene gik hen og tog en gave til en person skiftevis. Det tog 2 timer at åbne alle gaver. Efter det skulle der slappes af og gøres klar til middagen om aftenen. Jeg tog i fitness og hjalp til med maden, da jeg kom hjem igen. Vi fik 12-14 gæster på besøg til middag. Rigtig hyggeligt - god mad og stemning. Senere kom Esa's venner og vi drak nogle øl.

Fredag tog jeg i fitness og fra kl. 16 til 00 skulle jeg arbejde. Jeg havde lovet pigerne, at de måtte sove i mit værelse, så det gjorde vi. Vi så en film og snakkede og spise peberkagehuse/slik. Næste dag sov vi længe. Resten af familien havde været til Victors årlige julekoncert i NYC.

Lørdag slappede jeg først af og så blev jeg hentet af Kristin og nogle andre piger. Vi kørte hjem til Kristin og slappede af. Om aftenen tog Kristin og jeg til NYC og gik ud på en klub, der hedder Marquee.

Søndag slappede jeg af og så arbejde jeg fra kl. 16-23.

Mandag arbejde jeg fra 10-18 og om aftenen kørte jeg så ned til Andrew. Jeg havde haft kvalme hele dagen, men det forsvandt heldigvis omkring kl. 18. Fik dog ondt i maven imens jeg var på besøg hos Andrew. Meget ubehagelige smerter...

mandag den 29. december 2014

1. - 14. december

Mandag den 1. december var jeg i fitness og svømme. Derefter var jeg i Target for at købe en gave til au pair mødet vi skulle have senere på ugen.
Dagen efter var jeg til tandlægen med min visdomstand, som var på vej frem, som jeg havde haft smerter omkring i en del dage... Jeg var på smertestillende hele tiden, og det var rødt og hævet omkring tanden. Tandlægen gav mig recept på antibiotika og noget mundskyld.
Onsdag mødtes jeg med både Evelina og Sofie. Sofie og jeg skulle kigge på rejse til februar.
Torsdag var jeg sammen med de svenske piger hjemme ved Evelina, hvor vi fik lækker mexicansk inspireret mad. Efter det tog jeg på biblioteket og fik et biblioteks kort og lånte en bog. Om aftenen var jeg i fitness med Tova.

Fredag den 5. december mødtes jeg med Sofie for at købe ferie - til den Dominikanske Republik! 6 dage på all inclusive hotel i slutningen af februar! Glæder mig!
Så snart jeg fik fri om aftenen tog jeg toget til NY, hvorfra jeg tog bussen til Cherry Hill (tæt på Philidelphia). Jeg skulle ned og besøge Ellie, min australske veninde.
Jeg hyggede mig ved Ellie og vi var ude og shoppe. Jeg tog hjem igen lørdag sidst på eftermiddagen. Søndag skulle jeg passe børnene fra 10-18 og om aftenen skulle jeg til au pair møde. Til mødet havde folk forskellig mad med, og alle havde en gave med. Vi byttede så gaver. Jeg fik en lip gloss.

Mandag den 8. december var i fitness og på Skype med mine forældre. Ellers slappede jeg bare af. Tirsdag var jeg i fitness med Tova og vi spiste noget mad sammen efter. Om aftenen tog jeg hjem til Tova og så en film. Onsdag spiste jeg pandekager med Robyn og Evelina og tog med dem i et shopping center. Om aftenen var jeg inviteret til en suprise fødselsdags middag. Vi skulle først  hen til Sara (en østrigsk au pair) og overraske hende og derefter ud og spise. Vi var på en restaurant, hvor du får oste fondue til hovedret og chokolade fondue til dessert. Det var rigtig lækkert. Jeg kom først hjem kl. 01 om natten... puha. Og så op kl. 6:30 næste dag.
Torsdag var jeg sammen med Tova og Evelina om formiddagen. Om aftenen mødtes jeg med en fyr, der hedder Andrew, som jeg ikke havde kendt så længe, men skrevet meget med og set et par gange.
Fredag aften var jeg i biografen med Mathilde og se Horrible Bosses 2. Da jeg kom hjem, var der fest i kælderen... Jeg endte med at sove i Julians seng, og han sov i min, fordi jeg gerne ville sove, og det kunne jeg ikke nede i kældrene pga larmen. Lørdag skulle jeg op kl. 7 og af sted til New York for at mødes med Anna, min italienske veninde. Vi gik rundt og så julepynt og hyggede med kaffe og frokost. Jeg havde ikke set hende i 2 måneder, så det var rigtig rart at se hende. Jeg tog hjem omkring kl. 15, da jeg skulle hjem og hjælpe med at gøre klar til julefesten i vores hus. Der endte med at komme 50 mennesker... Både voksne, unge og børn. Der var live jazz musik i stuen + masser af mad. Nedenunder var der mest unge fra high school som drak øl og spille beer pong med høj musik. Det var ret overvældende for mig, for jeg kendte ikke største delen af dem, som var der. Heldigvis kom Reneasha og Chris, og dem havde jeg det rigtig sjovt med.
Søndag den 14. om eftermiddagen mødtes jeg med Andrew igen. :-)


tirsdag den 16. december 2014

Thanksgiving

Tordag den 27. november:
Jeg havde en alletiders thanksgiving. God mad, masser af søde mennesker og fest efter middagen!
Hele dagen var der en god stemning. Der blev lavet mad og dækket bord, taget bad og klædt om til fint tøj. Det føltes lidt som juleaftensdag! Der var bare ikke noget juletræ.
Jeg hjalp med maden og bordet.

Der kom ca. 12 gæster. Både familie og venner af the Jones family. Efter vi havde spist lidt, gik vi en runde om bordet, hvor alle sagde, hvad de var taknemmelige for. Jeg sagde, at jeg var taknemmelig for The Jones family - for de gjorde det meget nemmere for mig at være så langt væk hjemmefra.

Efter middagen var der kaffe og masser af kage. Og senere gik vi unge ned i kælderen og drak nogle øl. Rigtig hyggelig aften! En god første thanksgiving. Gad vide om jeg kommer til at holde det igen...




Allerede fredag havde vi gæster igen, og der blev lavet masser af mad. Og vi fik gløgg og æbleskiver senere på aftenen!! Hjemmelavet gløgg endda! Pigerne lavede en danseopvisning, som var vældig underholdende. Fredag eftermiddag havde jeg været i fitness, hvor der var rigtig mange mennesker. De ville alle prøve at tabe alt det usunde mad, som de havde spist til thanksgiving. Fredag var det også Black Friday = vilde tilbud i butikkerne. Men jeg holdte mig fra shopping den dag - har hørt forfærdelige historier og folk der bliver trampet ihjel. 



Mor og far kom til USA!

Torsdag den 12. november landede mine kære forældre i JFK lufthavn på Long Island. Hele dagen havde jeg tænkt på, hvor i luften de mon var? Hvor tæt de var på mig... Det var en underlig, men dejlig tanke - havde jo ikke set dem i 4 måneder!

Fredag morgen (meget tidligt) kørte jeg the Jones family til lufthavnen. Af sted med dem til Mexico. Fredag formiddag tog jeg så ind til NYC og mødtes med dem. Jeg kneb en lille glædeståre, da jeg så dem stå der på 7th avenue. Vi fik os noget mad og kaffe og fik snakket om stort og småt. Så tog vi subwayen til downtown, hvor jeg viste dem Ground Zero, Wall Street og udsigten til Friheds gudinden m.m.
Om aftenen tog jeg hjem og forberedte middag til pigerne. De kom for at fejre min fødselsdag. De
havde gave og kage med - rigtig sødt af dem. Dejlige piger! :-)







 




Lørdag slappede jeg af og om aftenen var jeg ude og spise med Evelina, Tova og en svensk pige ved navn Tilda. Bagefter tog Tova, Evelina og jeg hen og bowlede. Det lang tid siden jeg har været ude og bowle - det var super sjovt!
Lørdag aften sov jeg alene i huset... Lidt underligt, når jeg er vant til at der er 7 andre personer. Men Milo sov i min seng, så jeg følte mig ikke helt alene.



Søndag tog jeg i fitness og om eftermiddagen kørte jeg til Newark og hentede mor og far fra deres hotel.

Mandag regnede det forfærdelig meget HELE DAGEN. Så vi tog til NYC og tog på Guggenheim museum. Super fed udstilling! Man må ikke tage billeder derinde, men fik da taget et par alligevel, haha!







Tirsdag var det min fødselsdag.HURRA! Så blev jeg endelig voksen - 20 år. Men stadig ikke gammel nok til at købe en øl i USA... Om morgenen fik jeg gaver ved morgenbordet, ligesom vi plejer at gøre derhjemme. Så viste jeg mor og far rundt i lokalområdet, og viste dem de steder, hvor jeg kommer stort set dagligt. Vi købte noget kage til kaffen og så tog vi hjem og hyggede os. Om aftenen tog vi hen til min yndlings sushi restaurant og fik en masse sushi!






Eagle Rock Reservation, West Orange
Memorial for 9/11 

 

Udsigt med Manhattan ude i horisonten


Onsdag lejede vi en bil og kørte til Pennsylvania for at se Amish-folket! Vi var af sted hele dagen.







Torsdag tog vi til NYC og gik tur på The Highline ned til Meatpacking District, The Village, Washington Square Park og Soho.










Fredag blev jeg hjemme imens mor og far tog til NYC. Jeg tog i fitness med Tova og ryddede op i huset. Om aftenen kørte jeg til lufthavnen og hentede the Jones family.

Lørdag tog jeg og mine forældre til NYC. Om eftermiddagen var vi inde og se et boradway show - "Chicago". Om aftenen var vi ude og spise på brasiliansk restaurant. Jeg sov på hotel med mine forældre inde på Manhattan.



Søndag  gik vi over Brooklyn Bridge og gik rundt i Brooklyn. Om aftenen sagde vi farvel og jeg tog hjem til New Jersey, da jeg skulle arbejde mandag. Mor og far blev på Manhattan, og tog flyet hjem til Danmark tirsdag eftermiddag.





Tak for nogle dejlige dage, mor og far. Vi ses igen til sommer!