tirsdag den 2. september 2014

Sidste uge af sommeren

Sidste uge blev næsten som planlagt. Dog kom jeg ikke til Atlantic City med pigerne, men vi kom da til Philidelphia. Nå men... dagene op til weekenden stod på Church camp for børnene og masser af sociale ting for mig. Tror jeg mødte 6 nye au pairs sidste uge. De fleste af dem har være her 7-12 måneder, men 3 af dem har valgt at forlænge deres ophold med henholdsvis 6, 9 og 12 måneder. Det synes jeg er rigtig sejt!

På church camp hørte børnene historier fra biblen, legede lege og sang sange (med fagter/dans til). Jeg var med til afslutnings"festen", hvor de voksne kunne få et indblik i, hvad de havde lavet. Efter det tog Julian og jeg børnene med til en diner i Maplewood, hvor vi fik en rigtig lækker burger og is til dessert. Når man skal have is her kan man vælge "kids scoop" eller "regular scoop" (scoop=kugle). En kids scoop er større en end normal kugle hjemme i Danmark... Forstil jer så hvordan en regular scoop ser ud...!
Når børnene kom hjem fra church camp ville de meget gerne i poolen, da det var sidste uge, hvor poolen havde åben. Tirsdag aften var der afslutningsfest for the diving team (dykkerholdet). De lavede forskellige ting fra vipperne og fik point af to dommere. Bagefter var der masser af mad og drikke, som familierne havde taget med. Vi havde taget småkager med.

Og nå ja, så har vi fået en ny bil. Så nu har vi 4!

Her får I lidt billeder fra ugen. Billeder fra Philidelphia kommer senere:

Får mig lige en smoothie sammen med pigerne 
Afslutningsfest for dykkerholdet 


Sophia læser og spiser morgenmad
Den nye bil
Afslutning - Church camp

Ingen kommentarer:

Send en kommentar