Jeg er ked af, at jeg er så dårlig til at få opdateret bloggen her...
Da jeg tog til USA, var det med en forventning om at have masser af fritid - masser af tid til at slappe af og bare være mig selv. Men nej. Jeg er hele tiden på farten (måske derfor jeg ikke har taget på til trods for den usunde mad). Når jeg ikke arbejder, så ses jeg med venner, er i fitness, er i NYC, ordner praktiske ting (mit vasketøj, rydder op, planlægger min uge) og ja... Når jeg slapper af er det i min seng inden jeg skal sove. Selvfølgelig er der nogle dage, hvor det er nemt at passe børnene. F.eks. tirsdag, når de har musik fra 16-17:30, så sidder jeg og læser og drikker kaffe i et slags venteværelse for forældre og babysittere. Det kan jeg godt lige holde til ;-) Men nogle gange når jeg bare gerne vil læse, begynder folk (amerikanere) at snakke til mig... De er så venlige og åbne, men de forstår ikke, at man nogle gange gerne bare vil læse og sidde i sin egen lille verden.
Men udover den lidt stressede hverdag, så har jeg det rigtig godt. Bare rolig! Jeg får det måske også til at lyde værre end det er. Men jeg havde bare aldrig troet, at livet som au pair i USA ville være så travlt...!
Håber I har det godt derhjemme. Send endelig en mail/besked, hvis der sker noget spændende i DK og Europa - jeg har svært ved at følge med i nyhederne...
Nu til en lille update om, hvad jeg har lavet den sidste uges tid.
Torsdag var jeg i fitness om formiddagen og om aftenen var jeg ned på The Gate og drikke en enkel øl med Sara, Jasmin, Doug og jeg mødte også en masse andre unge mennesker. The Gate er den lokale pub/restaurant i Maplewood, og de tjekker ikke id før end efter kl. 23, så derfor kan jeg godt købe en øl der :-) Det er et rigtig hyggeligt sted. Og god mad!
Fredag mødtes jeg bare med venner og arbejdede sent (til kl. 22). Lørdag sov jeg længe, og så tog jeg på en shoppetur med mig selv. Haha. Jeg indså, at jeg manglede en masse ting til lørdag aften, hvor jeg var blevet inviteret til fødselsdag i Manhattan.
Lørdag aften tog jeg hen til Merci (Mexico) og gjorde mig klar sammen med hende og en anden pige. Så tog vi toget ind til Manhattan og mødtes med ca. 8 andre au pairs. Jeg kendte dog kun 3 af dem. Kl. 22:30 kom vores lift. En sort limousine! Jaja, den er god nok. For 20 dollars per person blev vi kørt rundt i ca. 45 min. i Manhattan + vi fik champagne. Vi blev sat af ved Empire Hotel. Her er der en klub/bar på øverste etage - på taget faktisk. Roof top party! Her var vi i nogle timer. Derefter tog vi en taxi til downtown, hvor vi tog på Le Souk, som er et mere afslappet sted sammenlignet med Empire Roof Top, hvor helst skal have kjole og stiletter. Her var vi til de lukkede kl. 04.
Søndag var jeg, som I nok kan regne ud, ret så træt. Så jeg sov længe og slappede af. Om aftenen var jeg ude og spise sushi med Tova (ny svensk pige, rigtig rigtig sød!). Og vi fik også en kop kaffe sammen.
Mandag slappede jeg af, vaskede tøj, læste til køreprøve og arbejdede til kl. 21:30.
Tirsdag (i dag!), kørte Mathilde og jeg til Randolph, hvor jeg tog køreprøve og BESTOD! Jubiii! I første forsøg! Dejligt når det koster 20 dollars!
Nu skal jeg snart passe børnene og igen arbejde sent. Alle de sene arbejdstider skyldes, at Ane er på forretningsrejse i Schweiz, Danmark og San Francisco. Hun kommer dog hjem i morgen :-)
P.S: Jeg lover, at jeg snart ligger billeder ind!!