onsdag den 30. juli 2014

Tirsdag og onsdag ved poolen

Tirsdag startede jeg med at løbe en tur. Jeg vovede mig ud på nogle veje, jeg aldrig har været på før! Uha. Og jeg fandt tilbage igen!

Om eftermiddagen tog jeg i poolen med pigerne, hvor jeg mødte Reneasha igen og mødte den meget omtalte Chris. Pigerne er gode venner med stort set alle livredderne ved poolen - især Chris og Reneasha. Hele familien er faktisk gode venner med dem.
Jeg blev inviteret til en kickball kamp den 12/8 af Chris og Renisha. Det er ligesom baseball - bare hvor man sparker til en fodbold.

Onsdag kom der en LCC på besøg (kontakt person fra Cultural Care). Der skal komme en inden for de første 2 uger, for at tjekke at alt er okay.
Om eftermidagen tog pigerne og jeg i Target for i at købe fødselsdagsgave. Bagefter tog vi i poolen. Vi mødte Chris, som tvang mig til at hoppe fra det næst højeste tårn (tror det er 5 eller 6 meter højt).
Kl. 18 kørte jeg pigerne til fødselsdag. De havde taget nattøj på, da det åbenbart var et slags pyjamas/spa kind of fødselsdag. Men da vi kom derhen, så Amina at folk ikke havde lange natbukser på... Så vi måtte køre tilbage, så pigerne kunne skifte tøj. Da vi kom derhen anden gang, så Amina nogle, der havde nattøj på. Hun spurgte, om vi kunne tilbage IGEN og skifte tøj IGEN. Svaret var NEJ. Amina begyndte at græde og ville ikke gå ind til fødselsdagen. Jeg endte med at gå derind og snakkede med en forældre. Og det viste sig, at det var lige meget, hvad man havde på... For de havde badekåber, hjemmesko og alt muligt til dem.

Da de kom hjem fra fødselsdagen, var begge piger glade og havde fået goodiebags, pedicure, hårbånd, slik og pizza. Så det endte godt :-)

Onsdag var der også tid til noget hygge med hundene!



Manhattan på en mandag

Mandag skulle jeg først arbejde fra kl. 14 og så til kl. 21. Sådan endte det dog ikke helt med at blive...
Om formiddagen tog jeg ned i banken for at åbne en bankkonto. Det tog en hel time. Ved ikke hvorfor. Men jeg fik mit kort med det samme! Wuhuu!
Da jeg kom hjem spurgte Victor om jeg ville med ind til Manhattan og så passe pigerne der. Jeg sagde ja, så kl. 13 kørte vi af sted mod Manhattan. Det var et utrolig flot syn at se the skyline på afstand, da vi kørte ad mortorvejen.

Inde på Manhattan opholdte vi os i lejligheden og på legepladsen, som hører til lejlighedskomplekset. Lejligheden lå på 17. etage (der var 45!). Min host family boede i lejligheden indtil for 7 år siden. De besluttede at flytte kort efter pigerne blev født, da det blev for trangt med 5 børn. Men de har aldrig solgt den, og den er stadig møbleret. Det er mest Victor, som bruger den.
Legepladsen lå på 2. etage, så jeg kunne stå og se ned på 42nd street (2 blokke fra Times Square).

Udsigt fra køkkenet

 Frokost i NYC

 Dog walker...
Pigerne på legepladsen

Vi spiste pizza og kylling på legepladsen. Og til aftensmad lavede Victor mad i lejligheden. Vi tog først hjem til New Jersey igen kl. 21... Det var en god og anderledes dag med pigerne!

tirsdag den 29. juli 2014

Weekend med veninder + Manhattan

Okay, jeg er nok verdens dårligste "blogger"... Glemte fuldstændig at blogge i weekenden og mandag havde jeg ingen internet hele dagen. But here we go...

Fredag skulle jeg passe pigerne fra 12 til 19. Vi startede med at køre i Target (minder om Bilka, men har en stor afdeling med tøj, som rent faktisk er pænt!) for at købe fødselsdagsgave til deres veninde. Da vi kom hjem pakkede vi gaverne ind, og så slappede vi bare af til kl. 18, hvor de så skulle gøre sig klar. De skulle have noget andet tøj på og vi lagde også neglelak. Kl. 19 kørte jeg dem hen til fødselsdagen.

Da jeg kom hjem fik vi besøg af Renisha og Hanna (Danmark). Renisha er livredder ved poolen og var/er rigtig gode venner med de tidligere au pairs i familien. Hanna var bedste veninder med Jannika (au pairen før mig), da de var au pairs her i Maplewood.
Kl. 20 ca. kørte jeg hen og hentede Nadja (Schweiz) og så kørte vi hen til Svenja (Tyskland), hvor vi spiste is og snakkede i 3 timer. Det var rigtig hyggeligt!
Da jeg kom hjem var der fest i kælderen, så jeg hang ud med Esa, Julian og deres venner i nogle timer.

Lørdag tog jeg toget til Manhattan kl. 9:54 og så var jeg ellers in the Big Apple indtil kl. 21:30. Jeg var sammen med Letty og Anna hele dagen. Vi havde det super sjovt.
Vi gik en tur i Central Park og var i den zoologiske have der. Så gik vi en tur i Upper East Side og ned ad Madison Avenue. Til sidst shoppede vi i Midtown.

 Central Park

 Times Square

 Letty og Anna

Søndag tog Ane, pigerne og jeg til et shopping center i Short Hills for at ordne nogle ting. Vi var i en Apple butik, og mens pigerne og jeg ventede, talte jeg de ansatte... Der var 28! Det var helt tosset. Jeg blev spurgt 10 gange, om jeg havde brug for hjælp. Til sidst sagde jeg bare ja og fandt på nogle spørgsmål. Hvis det havde været i Danmark, havde der slet ikke været så mange ansatte!
Om eftermiddagen mødtes jeg med Svenja og Nadja ved Strawberryfields - et sted hvor man kan få frozen yoghurt.
Sidst på dagen var jeg på Skype med mine forældre og Amalie.

 Apple butikken. Alle dem med blå t-shirt er ansatte...

Det underligste jeg har set so far... Chips med smag af kaffe!

torsdag den 24. juli 2014

Aktiv torsdag

Så kom jeg endelig ud på den løbetur! Har udsat det siden jeg ankom til familien, da jeg har været bange for at fare vild... Men i dag gjorde jeg det, og det gik godt! Jeg fandt i hvert fald tilbage.
Kl. 10 havde jeg en Skype aftale med Emil, og derefter med mine forældre.

I dag var også dagen, hvor jeg endelig fik printet en masse vigtige papirer ud. Blandt andet Social Security Letter, Letter of Participation og mit I-94 number... Alt sammen noget jeg skal bruge, når jeg skal oprette en bankkonto, have kørekort og have en læge.

Jeg hentede pigerne kl. 13. Vi kunne ikke nå at lave så meget i dag, da de skulle til et svømmestævne kl. 16. Men vi nåede at spille æsel (de er helt vilde med det spil!!). Da jeg havde afleveret dem ved den bus, som skulle køre dem til svømmestævnet, gik jeg selv ind og svømmede i en time i poolen.

Nu er jeg virkelig træt...

onsdag den 23. juli 2014

Shopping og cola

Jeg startede min onsdag ud med et bad, og så kørte jeg af sted for at mødes med Letty - en mexicansk pige jeg lærte at kende på skolen. Hun bor i nabobyen Springfield.
Vi started med at sidde og snakke lidt, og så gik vi i Target og shoppede tøj. Til sidst sad vi på Stabucks og hyggede os.


Vi skulle begge arbejde fra kl. 13 ca., så det passede perfekt. Jeg kørte direkte hen og hentede pigerne fra tennis. De havde det meget varmt og så snart de kom ind i bilen, smed de tøjet. Så jeg kørte af sted med to nøgne piger. Haha!

Pigerne gad igen i dag ikke udenfor pga. varmen. Det var også omkring 32-35 grader... Så vi spillede æsel, så film og spiste noget mad. Da solen var gået lidt væk bag nogle skyer, gik jeg med Sophia ned i parken. Amina blev hjemme ved Victor. Kl. 19 skulle de have klaverundervisning.

Efter aftensmad tog jeg ned til Maplewood downtown for at mødes med en pige fra Schweiz. Hun ankom til sin familie en uge inden mig, så hun kender området lidt bedre. Vi gik på en restaurant og drak cola. Der var gratis refill, så det blev til meget cola... ! Hun virker rigtig sød og snakker godt engelsk.

Da jeg kom hjem var der fest i kældren. Esa havde inviteret 6 venner på besøg, og de sad og drak øl i fællesrummet. De smuttede heldigvis hen til et andet hus kl. 23, så jeg blev ikke forhindret i at sove. Dog kom Esa tilbage kl. 01, men døren var låst, og han havde ingen nøgle. Så jeg måtte op og lukke ham ind.

tirsdag den 22. juli 2014

Stille og rolig tirsdag

Om formiddagen gik jeg ned til poolen for at svømme, men den var lukket inditl kl. 12... Så gik jeg hjem og lagde mig i haven i solen og læste i min bog "Hvad fanden er der galt med Amerika?" af Frank Esmann. Den handler mest om amerikansk politik.


I dag hentede jeg dem helt selv! Og jeg fandt tilbage uden problemer! YES!
Pigerne gad ikke udenfor, da de syntes, at det var for varmt... Så vi blev indenfor og så film, lagde det rene vasketøj på plads, lavede ting med perler og så kom deres veninde Flo på besøg. De lagde make up på hinanden og legede med hundene.


Kl. 19 kom Ane hjem og så lavede hun noget lækker mad:store rejer, ris, broccoli og en sovs med indiske krydderier.


mandag den 21. juli 2014

Mandag - førte arbejdsdag

I dag har jeg arbejdet for første gang. Jeg har været sammen med pigerne det meste af weekenden, men det var mest for at lære dem at kende, og jeg kunne gå ned på mit værelse, så snart jeg havde lyst. I dag fra 13-19 skulle jeg passe dem. Så jeg kunne ikke bare gå og gøre, hvad jeg havde lyst til.
Inden jeg skulle passe dem gik jeg en tur på en time. Jeg gik ned til centrum og lidt rundt i den ene park.

 
Det hus jeg bor i :-)

Kl. 13 skulle jeg hente dem ved tennisbanerne, da de havde været til tennisskole hele formiddagen. Julian kørte med, da det var første gang, jeg skulle hente dem, parkere og finde hjem igen. Det gik godt. Da vi kom hjem, varmede jeg rester fra dagen før, og så spiste vi det til frokost.
Eftermiddagen fik vi til at gå med at spille Æsel (et spil jeg har givet dem), se film, stå på rulleskøjter og lege på legepladsen i parken.


 
Træt hund...

Da Ane kom hjem kl. 19 tog vi alle (bortset fra Julian, som ikke var hjemme) ned og spiste på en italiensk restaurant i centrum. Det var rigtig hyggeligt :-)

søndag den 20. juli 2014

Weekend

Lørdag sov jeg længe. Det havde jeg virkelig brug for efter en hård uge på træningsskolen og jetlag. Efter frokost kørte Ane, pigerne og jeg af sted, for at jeg kunne se området og lære nogle vigtige vejnavne.
Esa kom hjem først på eftermiddagen og så tog Ane, pigerne, Julian, Esa og jeg ud for at handle i Cosco. Det tog ret lang tid, da det er en kæmpe butik, næsten et varehus/lager. Om aften kom der nogle på besøg bl.a. nogle naboer og Esas kæreste.

Amina og Sophia, 7 år

Milo, 3 år

Søndag hyggede jeg mig med pigerne indtil kl. ca. 16, hvor Victor tog mig med ud at køre, så jeg kunne vænne mig til bilen. Vi var henne ved en butik, besøgte en af hans gode venner i West Orange og var til en barbecue i en eller anden by. Jeg var den eneste hvide person til barbecuen... Og Victor kendte ikke dem, der ejede huset. Han var bare blevet inviteret til at spille trommer. Men det var hyggeligt, og vi fik god mad!
Om aften lavede Victor mad, da Ane var på arbejde. Hun var på arbejde fra 11-23... Vi spiste udenfor og fik igen gæster. Julians ven og Esas kæreste. De kommer og går, som det passer dem. Det er hyggeligt nok :-)

fredag den 18. juli 2014

Første dag ved min host family

Fredag spiste vi morgenmad, pakkede det sidste og så kørte busserne kl. 9. Af sted til vores host families!!
Jeg havde glædet mig utrolig meget til denne dag, især efter 4 dage på en skole med dårlig mad, fælles bad og alt for meget undervisning. Men det var 4 nødvendige dage. Jeg lærte rigtig meget og fik nogle gode veninder.
Ellie, Letty, Thalia (Mexico), Vanessa, Anna (Italien) og mig klar til afgang

Jeg blev hentet af min host mom, Ane, ved busstationen kl. 12:30, og så kørte vi direkte hjem til huset. Pigerne, Sophia og Amina, kom løbene ud og sagde hej, men de var også lidt generte.
Indenfor blev jeg mødt af 2 meget vilde og glade hunde - Luna og Milo. Min host dad, Victor, og den ældste søn, Esa, var ikke hjemme.
Så blev jeg vist ned til mit værelse, som ligger i kælderen. Jeg pakkede lidt ud og gik ovenpå. Vi spiste frokost på terassen i det varme vejr. Imens vi sad der kom Victor hjem.

Omkring kl. 15 tog vi hen til community poolen (offentligt poolområde). Pigerne skulle til et swim meet (svømmestævne) kl. 18 og være til warm up kl. 17, men vi tog derhen lidt før for at hygge os. Da swim meetet skulle til at starte, viste det sig, at der manglede nogle timere. Ane havde meldt sig til at tage tid og spurgte, om jeg ville hjælpe til. Jeg sagde selvfølgelig ja! Så efter kun 5 timer hos min nye familie, stod jeg og tog tid på bane 1... Det havde jeg ikke lige regnet med. Men det var fedt!
Halvvejs byttede jeg med en anden og kunne dermed også nå at se pigerne svømme. De klarede det rigtig godt! Vi tog først hjem igen kl. 20.

Da vi kom hjem lavede Ane mad, og vi spiste ude på terrassen.

torsdag den 17. juli 2014

Training School og tur til NYC

Mandag den 14/7 kl. 14:05 lettede mit fly. Jeg sad ved siden af Mathilde - en pige jeg havde skrevet med i noget tid inden. Det var rart at have hende at snakke med. Vi fløj til London, hvor vi skulle vente 3 timer på vores fly. Vores fly til USA lettede kl. 18:05 og ifølge planen skulle vi så flyve i 7 timer og 50 min.
Da vi landede til JFK airport var vejret rigtig dårligt. Lyn, torden og masser af regn. Men vi kom sikkert ned på jorden. Men så begyndte problemerne... Vi kunne ikke komme ind til selve lufthavnen, da der ikke var plads til vores fly eller sådan noget. Så vi ventede i en time i flyet.
Da vi endelig kom ind, skulle vi stå lidt i kø til paskontrol. Derefter fik vi vores kuffert. Så skulle vi med bus til skolen, men bussen var ikke kommet på trods af, at vi var forsinket med en time. Vi endte med at sidde og vente i ankomsthallen i en hel time.

Endelig kom vi af sted. Da vi var kommet udenfor lufthavnen, viser det sig, at vi mangler en mexicansk pige i terminal 4... Så vi måtte vende om for at hente hende.
Da vi langt om længe kom hen til skolen, var kl. 01 om natten (kl. 07 om morgenen i Danmark)! Så jeg var, mildt sagt, helt smadret.
Oppe på mit værelse, som jeg skulle dele med 3 andre, var der forfærdeligt varmt. Jeg redte min seng og gik i seng.


Næste dag stod jeg op kl. 07 og snakkede med mine roomies. 2 fra Tyskland og 1 fra Italien. De var rigtig flinke. Men hold da op, hvor var der mange tyske au pairs! De var overalt!
Undervisningen startede kl. 08. I min klasse var vi ca. 30 (og ca. 15 tyskere...). Alle i min klasse skulle bo i New Jersey eller i den sydlige del af New York. Så på den måde fik man nemt venner tæt på ens hjem.
Selv undervisningen var fin, men lidt langtrukken - læreren snakkede ret langsomt, fordi hun skulle være sikker på, at alle kunne forstå hende. Jeg sad ved bord med 2 piger fra Mexico, 1 pige fra Tyskland, 1 pige fra Italien og 1 pige fra Australien. Vi blev alle hurtigt gode venner :-)

Skolens placering

St. Johns University



Letty (Mexico) og Ellie (Australien)

Næste dag (onsdag) gik med undervisning og foredrag om sikkerhed og driving in the US om aftenen.
Vejret var varmt med skyer og lidt regn. Så snart man kom ud af badet følte man sig helt klam og svedig pga. det fugtige vejr.


Torsdag var vi til førstehjælpkursus. Kl. 14 kørte busserne af sted mod Manhattan! Det var skønt at komme lidt væk fra skolen og se The Big Apple! Vi kom først hjem kl. 23, og så skulle vi pakke og i seng.

 Vanessa (Tyskland), Vanessa (Tyskland) og Letty

Mig og Nanna (DK) i Central Park

New York!

lørdag den 12. juli 2014

!!!!

Kun 2 dage til. Jeg har næsten pakket.
Flipper lige lidt ud nu - men jeg glæder mig!